Post by Cromwell on Oct 30, 2012 15:57:29 GMT 1
Spire var et højt tårn, der ragte højt op over Causeway. Præcis hvor det lå henne var der ingen enighed om, men engang imellem kunne det ses i horisonten. Selve tårnet var besat af rum-moduler på siden, der langsomt drejede rundt om dets kerne, hvori hundredevis af elevatorer hele tiden kørte op og ned. Hvad disse rum blev brugt til varierede meget - nogen var mødelokaler, nogen restauranter, nogen var kontorer og andres indhold så helst ikke dagens lys.
Heri lå Zubzub Electrix, en data-baseret fornøjelsesklub. Den tilbød en lang række virtual-reality-oplevelser, foruden spil og datajacks, elektroniske moduler som robotter kan opkoble til deres sensoriske system for at opleve forskellige virkninger.
Rummet var domineret af et enormt vindue, der gav udsigt over noget af Causeway. Det var en sær udsigt - den skiftede for hver gang rummet havde drejet rundt om Spire. Der var lige så meget af byen at se over horisontlinjen som under, og ude i det fjerne sås både det, der lignede bjerge og kløfter - det var bare by, alt sammen. Det hele var badet i et sygeligt grønt lys, der kom fra Unspace i det fjerne. Hen over vinduet gled der tegn og oplysninger med elektronisk, gennemsigtig skrift. Rummet i sig selv var dækket af lilla sofaer, foruden kabiner med forskellige elektroniske ting i. Bagerst i lokalet var der en stor bar-lignende anordning, hvorfra man både kunne bestille mad, drikke og de forskellige forlystelser, der var herinde. Rundt omkring i sofaerne sad robotter og mennesker med jack-implanter og nød de sensoriske løgne, deres kroppe blev snydt til at tro på, enten i små grupper, hyggeligt småsnakkende, eller alene.
Cromwell kom kravlende ind og kiggede sig omkring. Han havde haft en frygteligt, frygteligt lang dag og skulle bare slappe af. Lille og let overset kravlede han lidt rundt og kiggede sig omkring - det kunne jo være, at der var nogen han kendte herinde; det var det sted, mange af hans robot-venner nød at bruge tiden. Han kom forbi en tændt computerskærm, inden han kravlede op på en dekorativ plante ude ved væggen, og kiggede sig omkring - halvt ud af vinduet, halvt ud i lokalet.
Heri lå Zubzub Electrix, en data-baseret fornøjelsesklub. Den tilbød en lang række virtual-reality-oplevelser, foruden spil og datajacks, elektroniske moduler som robotter kan opkoble til deres sensoriske system for at opleve forskellige virkninger.
Rummet var domineret af et enormt vindue, der gav udsigt over noget af Causeway. Det var en sær udsigt - den skiftede for hver gang rummet havde drejet rundt om Spire. Der var lige så meget af byen at se over horisontlinjen som under, og ude i det fjerne sås både det, der lignede bjerge og kløfter - det var bare by, alt sammen. Det hele var badet i et sygeligt grønt lys, der kom fra Unspace i det fjerne. Hen over vinduet gled der tegn og oplysninger med elektronisk, gennemsigtig skrift. Rummet i sig selv var dækket af lilla sofaer, foruden kabiner med forskellige elektroniske ting i. Bagerst i lokalet var der en stor bar-lignende anordning, hvorfra man både kunne bestille mad, drikke og de forskellige forlystelser, der var herinde. Rundt omkring i sofaerne sad robotter og mennesker med jack-implanter og nød de sensoriske løgne, deres kroppe blev snydt til at tro på, enten i små grupper, hyggeligt småsnakkende, eller alene.
Cromwell kom kravlende ind og kiggede sig omkring. Han havde haft en frygteligt, frygteligt lang dag og skulle bare slappe af. Lille og let overset kravlede han lidt rundt og kiggede sig omkring - det kunne jo være, at der var nogen han kendte herinde; det var det sted, mange af hans robot-venner nød at bruge tiden. Han kom forbi en tændt computerskærm, inden han kravlede op på en dekorativ plante ude ved væggen, og kiggede sig omkring - halvt ud af vinduet, halvt ud i lokalet.
