Hortus bliver af og til kaldt "Causeways lunger", da det er her at meget af byens tunge industri foregår. Fabrikker store som katerdraler står række efter række og puster skyer af forskelligfarvet røg ud. I andre dele af området findes enorme, anonyme boligblokke. Gaderne er snorlige og syntes at foresætte så langt som øjet rækker. I forladte fabrikker og boligblokke har fattige folk bosat sig, og giver her en noget mere livagtig - om end sjældent livsbekræftende - stemning, da det ikke er usædvanligt for en tiggerklan at udsmykke deres lille hjørne af Hortus med stammelignende bannere og maling. Andre steder er kun tilgængelige for robotter og anaerobe livsformer, da luften er for giftig til at indånde.