|
|
Post by Satughu on Oct 24, 2012 18:51:01 GMT 1
Bagerst i en snørklet gyde i Heaven Street lå en besynderlig bygning. Den lod til at bestå af adskillige polygonske former, med vinduer placeret uden nogen tydeligt orden, ligeledes var der adskillige døre hvoraf kun en kunne åbnes og hver dag lod det til at være en ny dør der var den rigtige.
Satughu havde heldet med sig på denne dag, da han kun skulle prøve fem forskellige døre inden han fandt den rigtige og fik adgang til Sinensis Tehus. Indenfor var der en verden der ikke lod til at have nogen forbindelse med bygningens hårde, kolde stålfacade.
Satughu blev mødt af en lille kvinde i en grøn robe med fantastisk farverige floral mønstre som ledte ham til et lille rum. Hele tehuset var inddelt i disse mindre, meget private lokaler der var ment til grupper på højst fire. Hver enkelt lokale var anderledes fra det næste. Det rum Satughu blev vist ind i havde et gul i lyst træ med hvide tæpper og vægge der var bemalede med landskabsscener fra en verden han ikke kendte til. Centralt i rummet var der et lavt bord med fore hvide, polstrede lænestole. Satughu satte sig i en af stolene, som knirkede faretruende under hans enorme vægt, men dog holdt til ham. Den lille dame lagde et kort på bordet, listen over de forskellige teer der var til hans rådighed, hvorefter hun placerede sig ved døren og blev stående i tavshed, afventende hans bestilling.
|
|
|
|
Post by Cromwell on Oct 24, 2012 19:05:48 GMT 1
Lidt længere oppe af gaden var der et øjebliks grønt lys, hvorefter Cromwell halvt faldt og halvt kravlede ud af, hvad der lignede en ventilationsskakt i anden sals højde. Den lille robot prisede sig lykkelig over, at han havde fundet den rigtige portal herhen. Han kravlede forsigtigt ned langs væggen, hen imod Sinensis. Han holdt sig gerne væk fra overfladen; han var nem at overse, og ønskede ikke at blive sparket til ved et uheld.
Han kravlet hen til te-huset, og efter et par øjeblikkes bøvl med at finde den rigtige dør, kom han ind i te-huset. Han kiggede sig omkring da han kom ind, og fik kontakt med en lille dame klædt i grønt. Han spurgte, om hun havde set hans ven, en høj, bred alien, komme ind for nylig, og hun svarede, at han sad lige inde ved siden af. Cromwell takkede hende, og krøb derover af, så hurtigt hans små ben kunne bære ham.
Han kravlede forbi ryggen af den lavstammede dame derinde, og placerede sig på stoleryggen af en stol over for Satughu. Et 'menu'-kort blev placeret foran ham med foruroligende hast. Han takkede lavmælt, og henvendte sig så til den eksotisk udseende kæmpe; han hev en serviet over til sig, og en arm med en lille, blækdryppende pind for enden kom frem. Han skrev med en håndskrift så hurtig og sikker, som kun en robot kan skrive den:
GODDAG SATUGHU - ALT VEL, HÅBER JEG?
|
|
|
|
Post by Satughu on Oct 24, 2012 19:35:02 GMT 1
Satughu samlede servietten op og studerede den meget nøje, eller, sådan ville det i hvert fald se ud eftersom han holdt den op foran sit hoved et øjeblik. Han lagde serviet tilbage på bordet og fremdrog fra sit jakke en blok papir og en kuglepen. Ganske forsigtigt holdt han kuglepennen mellem to store kløer og skrev på blokken.
”ALT VEL. MASSERE AF ARBEJDE. MASSERE AF BELÆRING OG SANDHED.”
Han skubbede blokken hen med den lille robot, og samlede te menuen op og med kuglepennen tegnede han en ring om hvad han gerne ville have og holdt dem frem mod den lille dame, der omgående trådte frem og tog hans bestilling, hvorefter hun bukkede og bakkede tilbage til sin plads ved siden af døren, afventende Cromwells bestilling. Satughu vendte sig tilbage til sin blok og skrev noget mere, langsomt men sikkert.
”HAR DU EN TILFØJELSE TIL MIN MISSION? GUDERNE VIL SMILE TIL DIG.”
|
|
|
|
Post by Cromwell on Oct 24, 2012 20:53:18 GMT 1
Cromwell flyttede sig lidt for at komme hen til blokken. Han skimmede teksten og begyndte at kratte ned på blokken. Samtidig hev han te-menuen over til sig og begyndte at bladre dovent i den. Han havde skrevet færdig og skubbede blokken over til Satughu med følgende skrevet derpå:
"DET LYDER GODT." og nedenunder:
"MÅSKE. HAR DU FUNDET DE BØGER VI TALTE OM SIDST?"
Derpå vendte han sin koncentration imod te-menuen og grublede lidt over den, inden han vendte opmærksomheden imod den lavstammede dame i grønt.
"En kop grå Xcusma, tak" sagde han i en høflig, afmålt tone, der bar en lille smule gade-accent. Han vendte sig derefter imod Satughu - selvom det var svært at se hvor han så hen, når hans krop var formet som den var, kunne man godt mærke når han betragtede en.
|
|
|
|
Post by Satughu on Oct 24, 2012 21:18:27 GMT 1
Satughu følte rundt omkring på sit jakke og fremdrog en bog fra hans inderlomme og to fra en anden. Han stablede dem forsigtigt på bordet foran Cromwell. Den sidste og øverste af bøgerne havde en besynderligt klat af noget gråt men blodigt på sit ene hjørne. Satughu lavede en guttural lyd der kunne fortolkes til at han rømmede sig, inden han lænede sig frem og forsigtigt børstede den grå klump af bogen.
”HR. MAVROS SKILTES IKKE MED DEM UDEN SORG. MEN HAN LÆRTE SANDHEDEN INDEN HANS BORTGANG.” skrev Satughu på sin blok.
Alt imens kom endnu en lille dame i grøn robe ind med deres te. Hun lignede hende fra før og dog var hun ganske anderledes, men uden at man med sikkerhed kunne sige hvad forskellen var. Hun placerede koppen med Xcusma foran Cromwell og Satughu fik sin Jolliantian, dog i en noget større kop. Derefter bukkede den lille dame for både Cromwell og den kæmpe alien inden hun lod dem i fred.
|
|
|
|
Post by Cromwell on Oct 24, 2012 21:33:11 GMT 1
Et lille gulp undslap Cromwell da han så 'blodet' på den ene af bøgerne, men gjorde ikke udtryk for yderligere ubehag. Bøgerne måtte skaffes, og af og til kunne det ikke gøres uden vold. Så meget havde han indset, selvom han ikke var glad ved det.
"DU VED AT JEG IKKE KAN LIDE VOLD, SATUGHU. MEN ER DET DEN ENESTE VEJ, SÅ LAD DET VÆRE SÅ. HVOR MEGET BLEV VI ENIGE OM, 1600 CRETTS?
Cromwell skubbede blokken over til alienen imens han vendte opmærksomheden imod den ankomne te, som han modtog med en tynd, men stærk arm og placerede foran sig. Ud fra undersiden af hans krop kom en arm med et sensor-modul for enden - en elektronisk dims, der kan opfange smags-data. Han sank den ned i tekoppen og så igen på Satughu.
|
|
|
|
Post by Satughu on Oct 24, 2012 22:23:27 GMT 1
"Ylghruu nua rhaal" mumlede Satughu, tydeligvis forvirret over Cromwells udtalelse. Han nikkede som svar dog og placerede et lille elektronisk apparat på bordet i mellem ham selv og Cromwell. Apparatet havde en lille gylden chip siddende i sig og et par plug-ins til overførsler og modtagelser.
Satughu samlede forsigtigt sin skrøbelige te kop op og førte den til hans bredde, hugtandede mund. Han sluprede larmende, men der er kun så meget etikette at finde hos et væsen uden fungerende læber.
|
|
|
|
Post by Cromwell on Oct 24, 2012 22:36:28 GMT 1
Cromwell kravlede lidt tættere på Satughu. En tynd arm kom til syne, med en datadock-enhed for enden, som passede ind i en af indgangene på Satughus maskine. En serie af små, blå lys strømmede ned langs armen i takt med at pengene blev overført fra Cromwells interne data-modul til Satughus. I mellemtiden skrev han distræt på blokken, med en noget mere løs håndskrift.
"Achh ja, jeg ved at du har et anderledes syn på den slags, gamle ven." stod der på blokken, da Cromwell atter skubbede den over imod alienen. Han havde efterhånden kendt Satughu i en rum tid, og han vidste at de aldrig ville enes omkring, hvorvidt vold var en god ide eller ej. En tynd arm med et rundt sensor-modul for enden skød frem fra undersiden af Cromwell, som han derefter placerede i te-koppen. Hans robot-krop nægtede ham at drikke rent fysisk, men det lille modul tillod ham at opleve smagen af den udsygte te.
|
|
|
|
Post by Satughu on Oct 24, 2012 22:58:44 GMT 1
Efter at have taget en god slurk placerede Satughu nænsomt sin kop tilbage på bordet, inden han trak blokken til sig og så hastigt som hans fumlende kløer tillod det skrev:
"VORES UENIGHED ER TIL GAVN OG GLÆDE FOR GUDERNE. MEN DIN MANGEL PÅ SANDHED ER SKUFFENDE. MEN OGSÅ DU VIL LÆRE SANDHEDEN EN DAG. HAR DU MERE TIL MIN MISSION?"
Satughu skubbede blokken fra sig og tømte sin te i en lidt for hurtig bevægelse, der fik koppen til at slå skår. Næsten omgående var der en lille dame i smaradg grønt til at samle skårene op og bære dem væk. Hun var ikke engang ude af døren før endnu en dame, identisk klædt og med skræmmende identisk ansigt dukkede op for a tørre bordet af og efterlod en regning for teen såvel som koppen.
|
|
|
|
Post by Cromwell on Oct 24, 2012 23:15:07 GMT 1
Cromwell nød 'smagen' fra teen, efterhånden som den komplekse datastrøm nåede hans center-modul. Xcusma-teen, der stammede fra en fjern afkrog af Unspace, havde en helt særlig syrlig-sød smag, som han fandt meget tiltrækkende. Teen skulle angiveligt gøre mærkelige ting ved organiske væsner, men siden Cromwell aldrig 'indtog' teen per se, så var han upåvirket.
"JEG TROR NU IKKE, MED AL RESPEKT, AT JEG SER SANDHEDEN I VOLD, MIN VEN. DET ER EN PRAKSIS DER ER UFORENELIG MED CIVILISERET LIV. MEN SKIDT: JEG HAR YDERLIGERE TO BØGER, JEG HAR FÅET NYS OM:
"Taranostras bekendelser" af Ramba T. Holoc
"Sagaen om de tretten, bind IX", ukendt forfatter.
DEN FØRSTE BURDE FINDES I EN MAND VED NAVN SIMON CHRISOS HÆNDER. DEN ANDEN ER BLEVET SET I DE FARLIGE VINKLERS GYDE, ANGIVELIGT, SELVOM JEG IKKE VED MERE PRÆCIST HVOR. DET ER SVÆRE BØGER BEGGE TO, OG BETALINGEN ER SAT DEREFTER. 3000 CRETTS."[/i]
Cromwell trak data-armen tilbage, efter at et lille ping havde antydet at overførslen var komplet. Han trak sig lidt tilbage, og satte sig i en magelig position, med sine arme under sig, så kun armen med smags-modulet var udstrakt, nede i teen.
|
|
|
|
Post by Satughu on Oct 25, 2012 22:25:14 GMT 1
Satughu mumlede og grumlede noget yderligere på sit uforståelige sprog men fortsatte ikke diskussionen der efterhånden var skrevet ud på hans papirblok, istedet tog han sin pengechip og lagde den tilbage i sin inderlomme. Derefter vendte han sig mod papirblokken og rev siden hvor Cromwell havde skrevet de eftersøgte bøgers navne på af.
Han foldede den forsigtigt mellem sine klør sådan at alt den ubetydelige tekst blev vendt indad og kun titlerne og forfatterne kunne ses på papiret. I lang tid sad Satughu og studerede papiret der lå i hans enorme hånd. Så gryntede han og nikkede, inden han rejste sig. Han rev endnu en side af sin papirblok og skrev i hast.
"VI MØDES SENERE? SAMME STED? SAMME TID?"
Satughu lagde papiret foran Cromwell.
|
|
|
|
Post by Cromwell on Oct 25, 2012 22:59:50 GMT 1
Cromwell betragtede Satughu og tog imod papireret, da alienen lagde det foran ham. Hans skriver-arm sprang frem og skriblede hurtigt på siden:
"SAMME STED. DU KONTAKTER MIG NÅR DU HAR BØGERNE. MIT GRID-INDEX NUMMER ER X901ae0ER - BARE SKRIV DIT NAVN, SÅ TAGER VI RESTEN ANSIGT TIL ANSIGT. HER. VED DENNE TID.[/b]
Han vidste, at nærmest alle kommunikations-kanaler i Causeway kunne blive aflyttet, eller blev det med sikkerhed. Han vidste ikke hvor mange der var interesserede i bøgerne, men man kunne ikke være for forsigtig. Det var bedst at holde så meget som muligt ansigt til ansigt.
|
|
|
|
Post by Satughu on Oct 26, 2012 0:32:36 GMT 1
Satughu samlede papiret op, krøllede det sammen og skjulte det i en lomme. Han nikkede kort til robotten inden han gik ud af deres stue. Han mødte den lille grønklædte damen i gangen og betalte hende for teen og koppen han klinkede.
"Kom endelig tilbage til Madamerne Sinensis" sagde den lille dame venskabeligt og bukkede for den store alien. På vejen ud mødte han yderligere tre identiske damer, der sagde og gjorde præcis det samme. Udenfor tehuset kom Satughu tumlende ud af en dør, ikke den samme han kom ind af, der var en meter over gade-niveau og han faldt ned. Satughu lod sig ikke mærke med det, børstede sin jakke af og gik ud af den forvirrende, snørklede gyde.
|
|
|
|
Post by Cromwell on Oct 26, 2012 0:53:01 GMT 1
Cromwell gjorde tegn til en af de små, grønne damer, der hurtigt fremdrog en datadock, han kunne overføre penge til. Herefter forlod han stedet i sine egne tanker. "Kom endelig tilbage til Madamerne Sinensis" lød det omkring ham. Havde han haft en mund havde han smilt anstrengt, men han nøjedes med at krybe videre uden at svare dem.
En af damerne åbnede døren for ham, og han trådte uden for. Han stod på en solbeskinnet boulevard, hvorpå en serie af røde træer med sarte, beige blade groede. Husene var høje, kunstfærdigt udformede og i samme skarlagen-røde farve som træerne. Cromwell sukkede - halvt opgivende, halvt af velbehag, og kravlede videre for at forsøge at finde en vej hjem herfra.
|
|
