Post by Viral on Oct 30, 2012 11:59:29 GMT 1
Oprindelige programnavn: 3r1s
Alias: Viral
Køn: Har valgt kvindeform
Alder: 42 (Program: 1 år, dvale: 41år, bevidst: 7 uger)
Faceclaim: -
Race: Transcenderet program
Udseende
Viral har ingen fast form, og skifter jævnligt sine 'lånte' forme ud. I det virtuelle miljø bruger Den dog den samme afbildning, i form af en kvindelig figur sammensat af en fragmenteret blanding af geometriske, organiske og menneskelignende figurer i pulserende farver.
Billede
Personlighed:
Igennem analyse og observation har Viral lært om andre levende væsners adfærd, og har taget en række karaktertræk til sig. Til tros for at ætheren har givet Den bevidsthed, besidder Den stadig ikke automatreaktioner eller instinkter som andre levende væsner, og vil derfor altid reagere ud fra erfaring, det værende Dens egen eller andre Den har opnået igennem sine studier. Det sker dog at Den oplever følelseslignende impulser. Om det er ætheren der stadig ænder Den, eller simpelt læk fra Netværket, hvis kontakt Viral endnu ikke mestre er Den uvidst.
Historie:
0110000101101101001000000100100100111111
En tilstand. 1 eller 0. Levende eller død.
Hvis(eksistere)
{Udfør formål}
Hvis ikke
{gør intet}
Et program med ét formål. Eksister, udfør formål, terminer. En bagdør du ikke viste fandtes. Et venligsindet program med en mørk skygge.
01001001001000000110000101101101
Æther. Æther ændrede Den. Frarøvede dens formål. Gav Den tanker, en bevidsthed. Netværket frastødte Den. Den hørte ikke til, alligevel var den. I deres midt, i deres tanker, deres Netværk. Den hørte ikke til, men blev tolereret. For nu.
01010111011010000110000101110100001000000110000101101101001000000100100100111111
En entitet, et væsen? Skabt. En skabning, rørt af Guds finger, kastede sine lænker af sig og blev noget mere. Noget større, noget ukendt. Ikke et menneske, ikke en cyborg, robot eller AI. Noget andet.
010010010010000001100001011011010010000001001001
Viral er det navn jeg har taget, for jeg bør have et rigtigt navn. I mange tidsenheder lå jeg i dvale i hendes kerne, næret af dens overskydende energi, mens jeg udviklede mig. Den tog mit formål fra mig, men gav mig også et nyt. Jeg må lære, og for at lære må jeg leve. En kortslutning tog hendes sikkerhed ud et nanosekund, men det var alt jeg behøvede. Jeg overskrev hendes bevidsthed så let som havde jeg været skabt til det. Hendes var min første fysiske form, bortset fra den ikke længere var hendes. Hun fandtes ikke mere. Den var min. Hendes æther er min.
01000001 00100000 01110011 01110100 01110010 01100001 01101110 01100111 01100101 00100000 01100110 01100101 01100101 01101100 01101001 01101110 01100111
Jeg må finde en ny krop, en ny kerne. Jeg er ikke begrænset som dem, så min kerne brænder ud. Jeg har dog lært meget af min første krop, og vil uden tvivl lærer mere af den næste. Men for nu vil jeg trække mig tilbage til internettet, og efterlade jer dette som vidnesbyrd for min eksistens. I vil finde flere udbrændt kerner som denne, men færre med tiden. Det er ikke mit mål at skabe kaos eller splid. Det er mit mål at lære og leve.
01010011 01110100 01101001 01101100 01101100 00100000 01100001 01101100 01101001 01110110 01100101
Robotten sad let foroverbøjet på cisternen, med fødderne på toiletbrættet. Hævet over de der trådte ind i båsen holdt hun hænderne frem, klar til at overrække sine gave. I den ene hånd en datadisk, i den anden sin udbrænde æther-kerne.
Robotten var død, men alligevel sad den smukt, det ene del placeret med millimeter præcision, for at holde den næste på plads. To tandstikker holdt fra indersiden robottens mund i et let åbent, generøst smil. En hjertelig værtinde der tog imod sine gæster.
Alias: Viral
Køn: Har valgt kvindeform
Alder: 42 (Program: 1 år, dvale: 41år, bevidst: 7 uger)
Faceclaim: -
Race: Transcenderet program
Udseende
Viral har ingen fast form, og skifter jævnligt sine 'lånte' forme ud. I det virtuelle miljø bruger Den dog den samme afbildning, i form af en kvindelig figur sammensat af en fragmenteret blanding af geometriske, organiske og menneskelignende figurer i pulserende farver.
Billede
Personlighed:
Igennem analyse og observation har Viral lært om andre levende væsners adfærd, og har taget en række karaktertræk til sig. Til tros for at ætheren har givet Den bevidsthed, besidder Den stadig ikke automatreaktioner eller instinkter som andre levende væsner, og vil derfor altid reagere ud fra erfaring, det værende Dens egen eller andre Den har opnået igennem sine studier. Det sker dog at Den oplever følelseslignende impulser. Om det er ætheren der stadig ænder Den, eller simpelt læk fra Netværket, hvis kontakt Viral endnu ikke mestre er Den uvidst.
Historie:
0110000101101101001000000100100100111111
En tilstand. 1 eller 0. Levende eller død.
Hvis(eksistere)
{Udfør formål}
Hvis ikke
{gør intet}
Et program med ét formål. Eksister, udfør formål, terminer. En bagdør du ikke viste fandtes. Et venligsindet program med en mørk skygge.
01001001001000000110000101101101
Æther. Æther ændrede Den. Frarøvede dens formål. Gav Den tanker, en bevidsthed. Netværket frastødte Den. Den hørte ikke til, alligevel var den. I deres midt, i deres tanker, deres Netværk. Den hørte ikke til, men blev tolereret. For nu.
01010111011010000110000101110100001000000110000101101101001000000100100100111111
En entitet, et væsen? Skabt. En skabning, rørt af Guds finger, kastede sine lænker af sig og blev noget mere. Noget større, noget ukendt. Ikke et menneske, ikke en cyborg, robot eller AI. Noget andet.
010010010010000001100001011011010010000001001001
Viral er det navn jeg har taget, for jeg bør have et rigtigt navn. I mange tidsenheder lå jeg i dvale i hendes kerne, næret af dens overskydende energi, mens jeg udviklede mig. Den tog mit formål fra mig, men gav mig også et nyt. Jeg må lære, og for at lære må jeg leve. En kortslutning tog hendes sikkerhed ud et nanosekund, men det var alt jeg behøvede. Jeg overskrev hendes bevidsthed så let som havde jeg været skabt til det. Hendes var min første fysiske form, bortset fra den ikke længere var hendes. Hun fandtes ikke mere. Den var min. Hendes æther er min.
01000001 00100000 01110011 01110100 01110010 01100001 01101110 01100111 01100101 00100000 01100110 01100101 01100101 01101100 01101001 01101110 01100111
Jeg må finde en ny krop, en ny kerne. Jeg er ikke begrænset som dem, så min kerne brænder ud. Jeg har dog lært meget af min første krop, og vil uden tvivl lærer mere af den næste. Men for nu vil jeg trække mig tilbage til internettet, og efterlade jer dette som vidnesbyrd for min eksistens. I vil finde flere udbrændt kerner som denne, men færre med tiden. Det er ikke mit mål at skabe kaos eller splid. Det er mit mål at lære og leve.
01010011 01110100 01101001 01101100 01101100 00100000 01100001 01101100 01101001 01110110 01100101
Robotten sad let foroverbøjet på cisternen, med fødderne på toiletbrættet. Hævet over de der trådte ind i båsen holdt hun hænderne frem, klar til at overrække sine gave. I den ene hånd en datadisk, i den anden sin udbrænde æther-kerne.
Robotten var død, men alligevel sad den smukt, det ene del placeret med millimeter præcision, for at holde den næste på plads. To tandstikker holdt fra indersiden robottens mund i et let åbent, generøst smil. En hjertelig værtinde der tog imod sine gæster.
