Asfaltjunglen

Seks kugler i revolveren, alle fremstillet af titanium og kviksølv. Ti mere i inderlommen - havde han husket at sikre våbenet? Ja han havde. Det regnede. Selvfølgelig regnede det - regn fulgte ham som en åndsfraværende, barnlig og drillesyg dæmon, tænkte Kaptajn Merle ved sig selv. Fraværende fandt han en pakke cigaretter frem fra sin trenchcoat, og tændte non-chalant smøgen, hostede bittert og - havde han nu sikret sin revolver? Ja, han havde, havde han ikke?

Han trådte ind i Sams Bar, hvor bartenderen, som ikke havde heddet Sam i tretten samfulde år, sendte ham et træt og bistert blik. Detective-Commander Merle var ikke velanset i Ultstræde - det var langt, langt uden for hans område, men han blev tolereret - han betalte godt for sin whiskey, og han havde aldrig skudt nogen.

"Ja, Merle, what'll it be?" spurgte barmanden lakonisk, og Merle mumlede noget i retning af "det sædvanlige," tilbage. Barmanden fandt en flaske kulsort spiritus frem, og hældte det op i et whiskeyglas. Merle drak det hele i et skud, og sagde: "Lad flasken stå, cutter, jeg er både firsty og træt i dag." Barmanden gjorde som der blev sagt.

Merle vendte sig casual rundt, og lod sit blik glide hen over klientellet. Nogen vidste noget, dernede, nogen vidste det. Han inhalerede cigarretrøgen igen.