Graham, Stephen Lloyd

Navn: Stephen Lloyd Graham

Alias: beaky, stranger, raven, ravn, stephen

Alder: 29 år

Faceclaim: Plague Doctor

Race: Mutant

Udseende som mutant ligner stephen intet normalt menneske, skønt hans moder var menneske og faderen ligeså. Det første man ser og det mest mærkværdige ved den unge mand er at hans ansigt er som en ravns. Hans næse og mund er udskiftet med et langt grumt næb i en grusom grå og sort farve med et let orange skær. Hans ansigt er dækket af sorte fjer som langsomt forsvinder ned af halsen. Han har en blanding af sorte fjer og sort hår på hovedet som går ham et styk ned af nakken. På hans hoved bærer han en sort hat. Af kropsbygning er han meget muskuløs og bredskuldret og har en højde på 190. Hans krop er som et menneskes på nær på ryggen hvor der sidder sorte fjer og dun ved hans skulderblade. Det er starten på sorte ravnevinger, men disse er aldrig kommet frem og gør det nok aldrig, selvom starten på dem er der.
Bag de sorte fjer og næbbet gemmer der sig et par store dybe øjne med et blød blå farve som de fleste mennesker aldrig når at se før de er flygtet. I hans øjne er der stærke følelser og ser man i hans øjne kan man nærmest mærke hans sorg og frustration. Det meste af tiden skjuler stephen sit ansigt med en sort maske, der fungere som en gasmaske. Denne gør det muligt for ham at ånde hvor luften er mere giftigt end normalt. Stephen bærer sort tøj og en lang sort læderjakke som suser hen over jorden når han går. Han går altid i store sorte militærstøvler.

Personlighed: Stephen er født ind i en verden af had, sorg og ingen kærlighed eller varme. Han blev udstødt af sin familie og bære på den store sorg deraf og ensomheden har taget fat i ham. Han bærer på et stort had til sig selv, og kan ikke se hvordan nogen ville kunne elske så hæslig og vanskabt en skabning som ham. Stephen føler stor tomhed i sit hjerte og ønsker at vandre alene og flygte fra andres blikke. Når folk ser ham kan han virke faretruende og som en trussel for alle, men hvis blot vidste hvor meget folk tog fejl. Han er en rolig og eftertænksom sjæl som altid tænker tingene igennem to gange. Stephen har kun en frygt og det er at blive såret. Ikke fysisk såret, da det ikke vil kunne drive ham ud af kontrol. Men psykisk såret. Han åbner sig derfor ikke op for nogen og gemmer sig. Han åbner sig ganske lidt op hvis han kan mærke at personen han taler med er en han kan stole på. Det vil tage meget arbejde, slid og tålmodighed at finde frem til Stephens indre varme sind og kærlighed, som er buret inde i hans mørke tilværelse. Han er loyal, trofast og vil sætte sit eget liv på spil for at redde andre, selv nogen han ikke kender. Han har tit overvejet hvorfor han gør det, men hver gang besvare han sit eget spørgsmål med; hvis end ikke jeg vil forbarme mig og hjælpe, hvem vil så?

Historie: Stephens start på livet er hverken lykkeligt eller som noget burde være. Forældrene kastet et blik på det muterede barn og alt var ændret. Moren kom i dyb sorg og var ikke i stand til at tage sig af det nyfødte barn. Faren måtte overtage pasningen af Stephen, mens han skammede sig dybt over barnet såvel som sig selv. Overklassen skulle ikke have sådanne børn. Der gik ikke længe før den lille dreng blev fundet i en kurv på trappetrinet til et børnehjem fyldt med mutanter som ham selv, om de så vare mere eller mindre muteret end ham. Meget få børn herfra blev adopteret, og det var heller ikke fordi der var for mange børn her i forvejen. Stephen blev ikke adopteret og holdte sig egentlig mest for sig selv oppe på loftet, væk fra alles blikke og skræmte miner. Stephen fyldte atten og røg ud på gaden som den forældreløse skabning han var. Det var ikke nemt at finde arbejde af nogen art og han flyttede ned i undergrunden, væk fra alt og alle, kun sammen med få af hans egen ’art’.

I undergrunden fandt han sin plads. Gemt inde i mørket med et lærde og en masse forskellig maling. Hans passion blev at male og tegne. Det meste var grotesk og voldsomt, lidt ligesom livet altid havde været for ham i Causeway. Nogle enkelte værker som mest var flået i stykker eller gemt væk, var former for selvportrætter af sig selv og et liv som et misfoster.

Stephen tjente ikke rigtig nogen penge, selvom hans kunstneriske evner var formidable. Han ønsker ikke at folk skal kende til ham og komme frem i lyset for alles blikke. I hans forstand ville alle holde op med at købe så snart de vidste hvem der stod bag malerierne. Mørket var hans liv og det vigtigste gemmested i denne frygtelige og groteske verden som var blevet hans hjem.