Synestesi

Aurelia havde været ude på en lille aften gåtur da hun havde bestemt sig for at gå ind på Ravns Pub. Det var alt rart med en lille drink og noget selskab så man kunne slappe lidt af inden sengetid. Hun iført lidt afslappet tøj for en gangs skyld. Hun havde et par jeans og en stroptrøje. Ovenover havde hun en lang jakke som ikke var knappet. Aurelia gik op til baren og bestilte en drink. Hun vendte sig derefter og kiggede lidt omkring.

Hendes blik ramte en enlig mand der sad ved et bord og tydeligvis skulle til noget med noget papir arbejde. men måden han kastede sit alkohol ned på, tydede på at han var mere destruktiv end godt var. ikke at Aurelia var en menneskekender som sådan. Hun lod sine hænder glide ned i lommerne og mærkede en lille plastikpose mellem sine fingre på højre hånd. Hendes blik gled ned og hun tog den lille pose op. Hun kiggede lidt på den lille pose med det sorte indhold. Hun skulle tænke lidt, inden hun kom i tanke om hvor det kom fra, inden hun igen stoppede posen ned i lommen ganske diskret, så folk ikke ville opdage hun havde det. Hun tog imod sin drink og ventede i et kort sekund inden hun gik ned mod mandens bord. hun var en nysgerrig sjæl, og han virkede interessant. "Hey" hendes stemme var rolig og ventede ganske stille på hans reaktion.

Aurelia misundende ham lidt over at havde arbejde at kaste sig over. Det var sjældent hun selv følte en sådan trang til at få noget udrettet, og specielt ikke at skrive noget. Måske var det mest fordi at hun ikke var en habil skriver og faktisk helst ikke ville vise folk at hun havde en svaghed omkring noget. Jo hun kunne stave, men hendes evner var ikke store indenfor det faglige. Hun var mere en pige der gik efter aktion. Hun var praktisk og alt det faglige sagde hende ikke så meget. Lytte til historier, om de så var sande, faglige eller blot skønlitteratur var hun dog glad for. Dog havde Aurelia ingen ide om hvad manden foran hende var ved at skrive og hun havde en idé om at hun heller ikke ville kunne læse det hvis han valgte at vise det til hende.

Han virkede påvirket, men ikke på samme måde som Aurelia var van til at se. Det bragte en lille undren frem i hendes øjne, men der gik ikke mange sekunder før det igen var væk. Det kom nok ikke hende ved, selvom nysgerrigheden stadig prikkede dybt inde i hende. Aurelia sendte ham et venligt smil. Hun var en venlig sjæl, hvilket undrede mange, der vidste hvordan hun var opvokset og hvad hun havde foretaget sig igennem livet. Men livet var for kort til altid og rende rundt og være sur. Det var i hvert fald Aurelias mening! "Tak, det vil jeg gerne

Aurelia snakkede med stort set alle hun mødte på sin vej, og det var lidt begrænset hvor godt hende såkaldte venner kendte hende. De var stadig hendes venner, da hun hurtigt knytter et form for følelsesmæssigt bund til andre personer, men de kendte hende ikke som sådan. og det var vel egentlig også fint nok

Aurelia så lidt overrasket på ham da han ragte hende et glas og flasken. Smilet var stadig at se på hendes læber og hun tog imod begge dele med hver sin hånd for at være sikker på at hun ikke tabte noget. Hun var ikke klodset som sådan, men man skulle heller ikke udfordre skæbnen for tit. Aurelias smil blev lidt større ved hans ord. Det lød godt og påvirkede hende til at være mere nysgerrig omkring det han havde ragt hende. Hun betragtede ham roligt mens hun fik hældt noget af flaskens indhold op i glasset. Hun lyttede med åbne øre og bed sig ganske let i læben. Det lød spændende at han tjente penge på at skrive. "Awesome.. Tiden er altid frygtelig, for den går enten for hurtig eller for langsomt. What a bitch.." sagde hun med et lille grin og tog en slurk af den røde absinth og mærkede væsken brænde ned af sin hals og fik let gåsehud og åbnede øjnene lidt højere op. Det var godt, og ikke noget hun fik så tit.

Aurelia kunne ikke lade hver med at sende ham et stort smil ved hans ord. Hun havde skab intet imod at han fortalte om sig selv. hun nød at lytte til andres ord og fortællinger. Hun kørte sine fingre igennem sit hår inden hun talte. "Aurelia is what I'm named.. Jeg trængte til at komme ud and enjoy life, hvis man kan sige det." sagde hun og tog endnu en slurk og mærkede hendes hår i nakken rejse sig da hun allerede mærkede hvordan den påvirkede hende. "At møde nye mennesker er mit drive" tilføjede hun ikke lang tid efter. Hun behøvede andre mennesker for ikke at gå i stå.

Aurelia kunne ikke lade hver med at gengælde hans smil. Hans humør var smittende og der skulle ikke meget til før Aurelia blev smittet af andres humør. Aurelia havde faktisk aldrig tænkt over hvad alkohol og stoffer gjorde ved hende. Hun drak meget alkohol når hun havde fri og der kunne da også smutte nogle stoffer ind, men alkohol foretrak hun. det var nemmere og ikke lige så dyrt.

Aurelia kom med et blidt og varmt grin over det han sagde. "Not yet.. Det rammer lige pludselig" sagde hun og blinkede til ham. Hun var heller ikke særlig fuld selv, men hun var ret sikker på at det nok skulle komme indenfor ikke alt for lang tid. Hun tømte sit glas og trak vejret dybt ned i sine lunger. det gav en helt vidunderlig følelse det skide alkohol. no wonder man blev afhængig.

Aurelia smilede og fandt hans nysgerrighed rar, da hun normalt ikke var vant til at folk var nysgerrige omkring hendes navn, eller generelt bare nysgerrige omkring hvem hun var. Hun tænkte sig lidt om inden hun svarede ham. Hendes mor havde engang fortalt hende hvad det betød, det skulle bare lige frem i hukommelsen. "Gylden. Det var i hvert fald hvad min mor sagde det betød.. jeg ved ikke om det er rigtigt, men... Hun havde ikke meget og derfor var det nok rart med at havde noget 'gyldent' ved sig alligevel" sagde hun lidt eftertænksomt og drejede noget af sit hår rundt om den ene finger. Hun kiggede tilbage på ham og smilede. "Man ved aldrig hvad man møder"

Hun tog imod en smøg og tændte den med en lighter hun havde i lommen og inden hun havde fået tilbudt ham den, var han gået igang med sin tale for Aurelia blev helt grebet. Aurelia ville lyve hvis hun sagde at hun ikke var fascineret af den unge mand foran hende. Hun lyttede og opslugte hver eneste ord til sig. Hun vidste ikke engang hvad hun skulle svare andet end at nikke med et bredt og varmt smil på sine læber. Hun hviskede roligt og næsten distrekt "You get me so well" sagde hun mens hun hvilede sit hoved i sin håndflade.

Aurelia hev sig selv ud af sin trangse og smilede blidt til ham. Hun bukkede let med hovedet som hilsen og smilede til ham. "Du er skam tilgivet Israhel... Israhel.. jeg kan godt li' dit navn." sagde hun varmt og tog selv et sug fra smøgen og pustede det ud. Det var en underlig følelse at ryge. det havde hun altid synes det var, men stadig umådelig rart på et eller andet plan.

Aurelia kunne virkelig ikke lade hver med at rødme. Der var noget over hans måde at tale på og hans måde at nå ind til hende. Okay, Aurelia havde nok en svaghed for mænd der kunne tale. Og det kunne Israhel. "Det ville være dejligt hvis Causeway var så nem at overtale.. men I'm not that lucky" sagde hun med et lille grin og et varmt glimt i øjet. Hun tog lidt mere af sin drink og fik et gys ned af ryggen. "arh.. wauw.." kom der fra hendes læber efter at alkoholen var indtaget.