|
|
Post by Israhel Caine on Oct 25, 2012 22:31:04 GMT 1
Midt i den nederst del af markedet, gik en ung mand, med sort hår, en tynd figur og meget observante øjne, rundt. Hans blik svømmede en smule - han havde drukket, det stod klart for enhver - men på en eller anden måde, formåede han ikke at snuble over noget, eller vakle alt for meget rundt. Han havde en data-anordning om armen, og med jævne mellemrum sagde han noget i retning af:
"Journal nummer 45. Sprit, blod, stemmer, kroppe, lys, mørke, hænder og penge,"
Derefter så han tilfreds ud, slukkede apparaturet, og fortsatte sin vandring ned gennem markedet. Eller, det vil sige, indtil han gik ind i... |
|
|
|
Post by Ariel Monet on Oct 25, 2012 22:37:40 GMT 1
Ariel havde nær mistet balancen ved sammenstødet med en person men genvandt den hurtigt som hun straks greb ud efter kniplen ved sin siden for at forsvar sig hvis det skulle vise sig at være nødvendigt ”Se dig for fjols” hvislede hun irriterede. Betjentens blik gled hen over manden, tjekkede ham ud men han lignede ikke en der var ud på ballade. Hans slørede blik sagde ikke så lidt om hvor meget han havde drukkede og hun himlede med øjnene, typisk fjolser, helt stiv på den tid af dagen.. ikke at der længere behøvede et specielt tidspunkt for drikke, folk syntes ikke at fortage sig andet heromkring. |
|
|
|
Post by Israhel Caine on Oct 25, 2012 22:43:58 GMT 1
"Fjols..." gentog en tydeligt forvirret Israhel. Han kiggede ned på kniplen, og sendte hende et halv-fjernt smil.
"Du er længe ude for dit område, korsridder, aren't you? spurgte han høfligt, og hans smil var oprigtigt, på trods af den tydelige spirituspåvirkning.
"Det er aeoner siden jeg spottede en hjelmridder i bazarren, frankly talt," fortsatte han, og lagde ikke mærke til i hvor høj grad Causeway-slang havde sneget sig ind i hans tale. |
|
|
|
Post by Ariel Monet on Oct 25, 2012 23:23:17 GMT 1
Manden var tydeligvis forvirret over hendes ene ord, men det var der ikke meget at sige til så stiv som han var. Som han fortsatte, smilede hævede hun det ene bryn. Hun kunne ikke andet end sukke, lige hvad hun manglede for at gøre dagen så meget mindre perfekt end den i forvejen var ”Hvad med at sætte dig ned inden du kommer til skade kære” sagde hun og trak ham væk fra vejen så de ikke stod i vejen og fik flere eder og forbandelser rettet mod sig. han var ikke svær at koste rundt med, så påvirkede var han. Tonen havde ikke været så kærlig som ordene kunne lyde, derimod ret irriterede og afmålte. |
|
|
|
Post by Israhel Caine on Oct 25, 2012 23:47:00 GMT 1
Israhel fulgte med, mest af høflighed. Han stillede sig overfor hende, placerede hænderne i lommen, og smilede tørt.
"Jeg ved ikke hvilken del af Causeway du er fra," sagde han, og fra sin lomme hentede han en mærkelig, mørklilla klump frem, og et stykke papir. Han rullede langsomt en cigarret ud af materialerne. "Men hvad laver du i Chrysomerx, ifærd med at redde mig fra mig selv?" afsluttede han, og tændte cigaretten. I spørgsmålet lå en hel åbenlys interesse. Han vendte sig om, og kiggede ud over markedeskomplekset. "De fleste her har betalte livvagter - og de bryder sig ikke om selvbestaltede politifolk," sagde han, og inhalerede. Han lukkede øjnene.
Han så på hende igen, og smilet var ikke forsvundet fra hans ansigt. "Men jo, jeg skal gerne sætte mig ned - jeg skal også have arbejdet," sagde han, som om det kun lige var gået op for ham. Han fandt et stykke papir frem, og en flot udseende pen, i røde og blå farver. Han så på hende. "Holder du af poesi?" spurgte han mildt. |
|
|
|
Post by Ariel Monet on Oct 25, 2012 23:56:26 GMT 1
”Jeg er fra alle steder, og ingen steder” svarede hun uden at give ham svar på hvorfra hun var. I sidste ende ragede det ikke ham, desuden var han for fremmed til hun bare ville fortælle ham videre meget om sig selv. Nok virkede han fin nok, men han var sgu ikke til at stole på før han havde gjort sig fortjent til netop dette. Som han fortsatte himlede hun let med øjnene ”Jeg var på vej til mit næste arbejde hvis det virkelig interessere dig at vide…” svarede hun så kort som muligt. Rede ham fra sig selv? Var manden lidt skør.. eller var det bare alkoholen der talte? Hvad folk her brød sig om vidste hun godt, og de så igennem med hendes tilstedeværelse fordi de nød synet af hendes krop, hun var trods alt ikke så lidt kendt. ”Folk nyder mit arbejde, derfor ser de bort fra uniformen” lød hendes korte svar.
Arbejdet? Hvordan fanden skal han arbejde her?.. og hvad var hans arbejde siden han bare kunne sætte sig og give sig til at arbejde. Som han fortsatte blinkede hun overraskede ”Eh.. hvis du begynder at skrive et digt om mig er jeg sgu skredet” sagde hun advarende. Poesi? Det var vel fint nok.. eller hvad? Hun havde ikke læst digte siden skolen hvor de havde været tvunget til at analysere underlige digte.. så hun havde ikke rigtigt taget stilling til netop dette. Men hun havde faktisk ikke noget imod digte generelt.
|
|
|
|
Post by Israhel Caine on Oct 26, 2012 0:33:19 GMT 1
Israhel rystede smilende på hovedet, og skrev videre på sit ark papir. Han virkede uinteresseret i hendes historie om hendes arbejde, og var dybt fokuseret på sit arbejde. Han kiggede dog op, da hun nævnte hendes krop. "Ah, det er den slags dag idag, 'innit?" spurgte han, og smilede skævt.
"Et digt?" sagde han, og sendte hende et vantro smil. "Et digt til dig? Hvor banalt. Nej, miss, ikke i dette liv, eller det næste, der er tusinder af ting i Causeway at skrive om," sagde han, og kiggede forundret ud over markedespladsen. Han pegede på et mærkeligt dyr, der fløj rundt mellem boderne, og ændrede position, alt efter hvordan tyngdekraften var det gældende sted.
"Jeg kunne træde ind gennem en portal i næste nu, og befinde mig i Causeways underverden, hvor tusinder af civilisationer har bygget før os! Hvert eneste åndredrag vi trækker er en gåde og et mystery - det er ikke en gave, mind you miss, men et mysterium!" sagde han, og inhalerede igen. Hans øjne strålede, og en helt speciel stemning havde lagt sig over ham. |
|
|
|
Post by Ariel Monet on Oct 26, 2012 13:02:30 GMT 1
”It sure is” lød svarede, han virkede dog langt fra interesseret og hun måtte videre. Fortsættelsen fik et hævede bryn fra hende, nåh.. så slap hun i hvert fald for den slags. ”Godt.. hyg dig med det” lød svarede lettere ligegyldigt. Han så jo alligevel ud til at have travlt, med et eller andet. Tog han gas på hende? var det der virkelig arbejde? Nåh nåh.. sådan var folk jo forskellige. Hendes blik fulgte hans finger som han pegede mod et mærkeligt dyr, og hun så kort på det. At sådan noget interesseret ham vidende om hvor meget hans hjerne var påvirkede af det han havde drukket. Han fortsatte igen og hun sukkede ”Ja ja… livets store spørgsmål og alt det der… jeg fatter hat af hvad du siger og hvor du vil hen med det der… men nu ved jeg ikke en skid om digte.. og … du må have mig undskyldt… jeg skal videre” hun havde allerede spildt en del tid på fyren her, og hun end ikke vidste hvem han var. |
|
|
|
Post by Satughu on Oct 28, 2012 21:27:56 GMT 1
Et stykke nede af vejen, kom der et grønt glimt inde fra en blindgyde. Snart efter trådte Satughu ud af gyden, efterladende i sit kølvand to lig og en boghandler i de farlige vinklers gyde som kun havde vedligeholdt brugen af sin ene arm sådan han kunne skrive navnet på ham Satughu søgte.
Satughu studerede sin papirblok. "ISRAHEL CAINE". Boghandleren havde også blødt en lille smule på papiret. Men Satughu bekymrede sig ikke, han var fokuseret på at fuldføre sin opgave. Under navnet på manden han skulle finde stod der en bogtitel "Sagaen om de tretten, ukendt forfatter".
Satughu gik målrettet ned af gaden; hans mål var et sted på denne gade, det var i hvert fald hvad den stakkels barmand det havde set det blodplettede papir og navnet derpå havde sagt. Pludselig var han der, Satughu var ret sikker, alle hans sanseorganer pirrede og ledte ham væk fra vejen. Satughu havde alt haft en meget direkte tilgang til tingene. Han gik op til manden der sad ned, puffede kvinden han snakkede med til side og holdt sedlen med mandens navn op så han kunne se det.
"Iskhraeel Khraen?" spurgte han.
|
|
|
|
Post by Israhel Caine on Oct 28, 2012 21:41:05 GMT 1
Israhel Caine havde efterhånden lukket fuldstændig ned for sympatien for kvinden der stod over for ham, var fuldstændig selvsikker på at hendes udseende ville redde hende i Causeway, og lod til at ville bestemme over ham og hans liv. Hans smil var en smule anstrengt, men han smilede dog. Hans øjne låste sig fast i hendes, og han forsøgte at regne ud, præcis hvem hun var, og hvorfor hun sagde hvad hun gjorde. Han kom ikke frem til noget.
"Livets store spørgsmål lader jeg others om - yuw vil vældig likely have stoppet mig i en box'o'gentlemen som alle er ens, vil du ikke, miss Hot-Cop?" sagde han, og kunne ikke helt undertvinge sarkasmen i sin stemme. "Jeg tror du vil opdage at livet er mere komplekst end du tror - uden at være alt for bedrevidende, jeg er trods alt bare en humble poet," afsluttede han, og hans smil blev ægte.
Han blev overrasket, og fyldt til bristepunktet af mistænksomhed, da han havde så Satughu. Han nikkede langsomt.
"Korrekt, det er mit navn. Hvem spørger?" spurgte han, og lagde varsomt sin skriveblok, og blyanten fra sig. |
|
|
|
Post by Ariel Monet on Oct 29, 2012 1:05:21 GMT 1
Hvis det var hvad denne mand fandt ud af om hende ved hendes svar, nemlig at hun var selvsikker og troede at hendes udseende kunne rede hende i Causeway tog han utrolig fejl. Det første passede skam, hun var utrolig selvsikker, men ville alle ikke være det hvis de både hade en fod i slummen og en fod i staten? Hun var betjent, havde dog en fortid, nutid og fremtid i en bande hun ikke kunne – og ikke ville – komme ud af. Blev hun opdaget blandt politiet ville hendes bande straks træde til, blev hun fornærmet eller chikaneret af andre bander ville hendes bande o politistyrken vende op og ned på disse personer. Så jo, hun var selvsikker. De folk der så hende her vidste enten at hun var betjent, eller også at hun både var betjent og bandemedlem og derfor skulle passes på, ingen turde gøre hende noget hun ikke ønskede, og alene ved at lade blikket glide rundt her, kunne hun se adskillige betjente eller bandemedlemmer der kunne komme hende til undsætning skulle hun ønske det.
Hun hævede brynet ved hans ord, endte med at le og sarkasmen og rystede på hovedet ”Du er nu meget kær trods rusen jeg kan se i dit blik. Medhensyn til dit spørgsmål, er det ikke helt tilfældet” svarede hun med et skævt smil. ”Tro mig, jeg har allerede et indblik i hvor indviklet livet kan være... jeg er nok et stort eksempel på det” svarede hun kun for pludselig at blive fejet til side af en… alien? Hun hævede brynet som denne end ikke skænkede hende et blik. hun sagde dog intet, så den store fyr an med blikket, jovist var han stor, men størrelse var ikke alt. Hun modstod fristelsen til at pande ham en og i stedet så hun fra den ene til den anden varsomt og opmærksomt skulle der pludselig opstå problemer.
|
|
|
|
Post by Satughu on Oct 29, 2012 2:47:30 GMT 1
Satughu løftede en klo og pegede på den mindre skrift på papiret hvor bogtitlen stod. Han sagde ikke noget; ikke at han kunne gøre sig forstået hvis han gjorde, men han håbede at menneske manden forstod hvad han mente. Han prikkede sigende på papiret og blod dryppede ned på hans ene støvle.
|
|
|
|
Post by Israhel Caine on Oct 29, 2012 4:56:24 GMT 1
Israhel sendte hende et uudgrundeligt blik.
"Du forstår ikke rigtigt denne by, gør du?" spurgte han, men ventede ikke på hendes svar. Han vendte sine mørke øjne mod Satughu, og et eller andet dæmrede for ham.
"Not selling, cutter*," sagde han afvisende, og inhalerede igen røgen fra sin cigarret, som han ellers havde forsømt et stykke. Hans ansigt var roligt, men han smilede ikke længere.
(*Cutter betyder noget i retning af "kammerat" - en slags respektfuld hilsen til folk man ikke kender
|
|
|
|
Post by Ariel Monet on Nov 1, 2012 21:02:23 GMT 1
Hun betragtede de to i noget tid inden hun endte med at himle med øjnene, nåh nåh... hun havde ikke mere at gøre her! Hendes blik gled hen over manden og alienen der.. ville købe hans bog? Hun trak på skuldrende af det, og endte med at se fra den ene til den anden inden hu vendte om.. og gik sin vej
///OUT |
|
